Nordisk koncert med det finske mandskor EUGA

Emotionel mandskorkoncert i Budolfi kirke

Onsdag den 13. august 2025 kl. 16.30
Budofi Kirke, Algade 40, 9000 Aalborg

Repertoiret er et galleri af nordisk musik for mandskor, der tager lytteren gennem en emotionel og landskabsmæssig rejse.
Mandskoret Euga blev grundlagt i 2011 og består af 25 unge sangere fra Turku, Tampere og Helsinki. I maj 2013 vandt de førsteprisen i Cornwall International Male Choral Festival og samme år repræsenterede de Finland i ”Europe Sings!” i Wien. Siden har koret løbende deltaget og vundet priser i internationale korkonkurrencer. I 2017 begyndte de at optræde med computerspilsmusik i samarbejde med orkestret Game Music Collective. Euga er siden blevet et flagskib for mandskorsang i Finland. Mandskoret dirigeres af Visa Yrjölä, som er et ungt dirigentstjerneskud. Yrjölä er blevet tildelt flere priser og anerkendelser for sine dirigentevner. Senest har den finske kordirigentforening kåret Visa Yrjölä som årets dirigent i Finland 2025.

Ingen tilmelding. Gratis entre.
(Arrangør: Sommerkoncerter i Budolfi Kirke)

 

Sommerudflugt til Vesthimmerland

Oplev to museer med rundvisning, god mad og godt selskab

Lørdag den 30. august 2025 kl. 10-17.00
Søndergade 48, 9640 Farsø
Kør-selv-arrangement

Denne dag besøger vi to af Himmerlands spændende museer og nyder god mad undervejs, bl.a. spiser vi på den stemningsfyldte hotelrestaurant ”Hul 19” midt i Vesthimmerlands hjerte.

Program:
Kl. 10.00: ‘Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet’ i Farsø med rundvisning.
Kl. 12.00: Frokost*) på Restaurant Hul 19. Drikkevarer for egen regning.
Kl. 14.00: Himmerlands Kunstmuseum med rundvisning m. fokus på Per Kirkeby
Kl. 15: Café Frk. Kold. Kaffe m.valnøddetærte.

Ved tilmelding oplyses navn samt hvilken frokostret, som ønskes: *) Ret 1: Stjerneskud eller
Ret 2: Smørrebrødsplanke med 3 stk.

Tilmelding: Senest 15. juli til Gorm Houlberg på mobil 21497840 eller mail: g.houlberg@webspeed.dk.
Pris: 360 kr. ved bankoverførsel: reg.nr. 9070 konto nr. 1629619611.

(Kredsarrangement v. lokalforening Farsø/Løgstør)

 

Vrå Højskole i litteraturens tegn

Hør om udvandring med Janne Kjærgard og oplev Vrå Højskole

Torsdag den 25. september 2025 kl. 9.30
Højskolevej 1, 9670 Vrå
(NT’s tog stopper i Vrå, og der er kun 400 m fra stationen til højskolen).

I 1872 rejste Kirstine og Jørgen Terkelsen den første grundtvigske højskole i Vendsyssel, som i dag har til huse i Vrå. Vrå Højskole underviser i en kreativ, almendannende ånd – med respekt for skolens stolte traditioner og med plads til alle typer af elever og kursister.

Program
Kl. 9.30: Ankomst m. kaffe og 1 bolle
Kl. 10.00: Sangtime m. Anders H. U. Nielsen
Kl. 10.45: Litteratur med Janne Kjærgard
Kl. 11.30: Frokost i spisesal med eleverne
Kl. 12.15: Rundvisning og højskolehistorier
Kl. 13.00: Rundvisning i Kunstbygningen (Kirkekunst)
Kl. 14.00: Eftermiddagskaffe

Janne Kjærgard fortæller om Wilhelm Mobergs ”Udvandrerne” og sine egne oldeforældres udvandring. Vi anbefaler at læse bogen i forvejen. Vi anbefaler samkørsel så vidt muligt.

Pris: 475 inkl. morgenkaffe m. bolle, frokost og eftermiddagskaffe, entre og undervisning.
Tilmelding: Senest 31. august til Karin Arveshoug på 3217769. Betaling ved tilmelding: Mobilepay 3629HY.

 

Besøg fra Sydslesvig

Anke Spoorendonk fortæller om sin opvækst i det danske mindretal i Sydslesvig

Lørdag den 27. september 2025 kl. 14-16.00
Foreningshuset, Torvet 5, 9400 Nørresundby

Genforeningen med Sønderjylland i 1920 skabte nationale mindretal på hver side af den nye dansk-tyske grænse. Således lever omkring 50.000 danske syd for grænsen. De holder fast i dansk sprog og kultur og én af dem er Anke Spoorendonk. Ved dette arrangement fortæller hun om sin opvækst.
Anke Spoorendonk er student fra det danske gymnasium Duborgskolen i Flensburg. Her kom hun også til at undervise, indtil hun gik ind i politik. I 1990 blev hun valgt ind kredsdagen og i 1996 i Landdagen i Kiel for partiet SSW, Sydslesvigsk Vælgerforening. Fra 2012-2017 var hun Slesvig-Holstens justits-, kultur- og europaminister. Siden 2018 har Anke Spoorendonk været formand for Foreningen Norden i Sydslesvig og formand for kredsbestyrelsen i Sønderjylland-Sydslesvig. Hun er desuden medlem af landsstyrelsen i Foreningen Norden.

Tilmelding: Senest 19. september til Rita H. Mikkelsen på 20989204 eller hoyermikkelsen@gmail.com.
Pris: 75 kr. medlem. 125 kr. ikke-medlem.
Betaling: Mobilepay 663148 eller reg.nr. 9070 kontonr. 9490816949. (Noter navn og ‘Spoorendonk’).

 

Nordisk viseaften

Syng med Visens Venner og Det grønlandske Kor i Duus Vinkælder

Onsdag den 8. oktober 2025 kl. 19.00
Duus Vinkælder, Østerågade 9, 9000 Aalborg.

Vi mødes på Duus til en musikalsk aften med fællessang akkompagneret af Visens Venner og Det Grønlandske Kor ”Ikinngutigiit.”
Der er fri entré.
Duus tilbyder aftenmenu til “Norden-pris” fra kl. 18.00: • Tarteletter: 99 kr. eller • Stegt flæsk med persillesovs: 159 kr. Ønsker du at gøre brug af tilbuddet er tilmelding nødvendig senest onsdag den 1. oktober til Rita H Mikkelsen, mobil 20989204 eller mail: hoyermikkelsen@gmail.com. (Husk at notere navn og ‘DUUS’).
Der betales for maden på Duus.

 

Kiruna – byen, der skal flyttes

Billedforedrag om Kiruna ved Kurt Andreassen

Onsdag den 22. oktober 2025 kl. 19-21.30
Foreningshuset, Torvet 5, 9400 Nørresundby

I Kiruna har man brudt jern siden 1890’erne. Det er verdens største sammenhængende jernåre, men den går ind under byens centrum, der undermineres og derfor skal flyttes. Det påvirker op mod 3.000 lejligheder og huse og dermed flere tusinde mennesker. I disse år er flytning og nedrivning i fuld gang.
Vi er med på guidet tur i minen og i byen og ser på bygninger, der skal bevares, f.eks. kirken – og på dem, der ikke skal flyttes, f.eks. det gamle rådhus (nedrevet 2019 og erstattet af et nyt, ”Kristallen”). Begge er/var arkitektoniske perler.
Foredraget handler både om geografi, natur, historie og industrihistorie. Der er billeder fra byen, minen, omegnen og også lidt om Narvik.

Pris: 100 kr. medlem. 150 kr. ikke-medlem inkl. kaffe og kage.
Tilmelding: Senest 15. oktober til Peter Rasmussen, e-mail: peterras0211@gmail.com eller mobil 51512553.
Betaling: Reg.nr. 9070, konto 9490816949 eller mobilepay 663148. (Notér navn og ‘Kiruna’)

 

Skumringstime

– en del af Nordisk Litteraturuge

Onsdag den 12. november 2025 kl. 17.30-21
Foreningshuset, Torvet 5, 9400 Nørresundby.

Kom og oplev højtlæsning og vær en del af den samme højtlæsningsoplevelse, som mere end 150.000 mennesker i Norden og de baltiske lande. Årets tema ’Sammenhold` er valgt, fordi sammenhold er grundlaget for et stærkt nordisk fællesskab.
Nordisk Litteraturuge er i tæt samarbejde med de nationale Foreninger Norden i Sverige, Finland, Norge, Island, Åland og Danmark med finansiering af Nordisk Ministerråd.
Vi begynder denne gang med en lille anretning.
Inden vi begynder på selve skumringstimen fortæller forfatter Jette Dige Koros, Arden, om sin debutroman ”Sådan én ræven har skidt”. Hun kommer også ind på nedslag i eget liv, hvor bl.a. det nordiske har en fremtrædende plads, ligesom hun ogå kommer ind på det nordiske sammenhold.
Efter dette spændende indslag begynder vi på Skumringstimen. Linda Esbech vil læse op fra den norske forfatter Jon Fosses roman ”Andvake” (2007); et moderne juleevangelie skjuler sig i denne fortælling, samt en meget intens og dramatisk kærlighedshistorie. Efterfølgende vil der være tid til debat med meninger om bogen.

Pris: 100 kr. inkl. anretning og kaffe/te med nordisk kage.
Tilmelding: Senest 5. november til Rita H. Mikkelsen, mobil på 20989204 eller mail: hoyermikkelsen@gmail.com.
Betaling: Mobilepay 663148 eller reg.nr. 9070 kontonr. 9490816949.

 

Om Jette Dige Koros – debutforfatter fra Arden
Jette Dige Rokos (f. 1962) er uddannet i kunsthistorie fra Københavns Universitet og i dansk (BA) og uddannelsesstudier (MA) fra Islands universitet. Hun har forfattet undervisningsbøger i dansk som fremmedsprog i Island og i 2024 kom hendes skønlitterære debut ”Sådan én ræven har skidt”. Gennem mange år har hun undervist i dansk på gymnasialt niveau i Island, men skriver nu på fuld tid.

Om Jon Fosse – modtager af Nordisk Litteraturpris
Jon Fosse (f. 1959) har et stort prisbelønnet forfatterskab, som er oversat til mange sprog. I 2015 fik han Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien ’Andvake’, ’Olavs drømme’ og Kveldsvævd’. I sine mesterlige noveller skriver han om det svære i livet på en let måde.

 

Julens nordiske historier

Snebørnenes Juletime

Onsdag den 10. december 2025 kl 15-17
CineVista, Kjellerups Torv 2, Aalborg

Sammen har Nordens tv-stationer skabt en ny juletradition med nordisk kulturarv: Snebørnenes Juletime er Nordens svar på Disneys Juleshow fyldt med animation og historier fra nordiske forfattere og folke­sagn.
Filmen samler det bedste, Norden kan byde på af fortællekunst. Efter premieren i Norge 2022 har den glædet seere i hele Norden.
Søren Fleng står bag produktionen af de to danske bidrag til Snebørnenes Juletime: Svinedrengen af H. C. Andersen og Lille Frø af Jakob Martin Strid.
Ved arrangementet for­tæller han om arbejdet med produktion af de nordiske nationale tv-kanalers fælles projekt med at skabe en ny fast tv-juletradition med nordisk indhold.

Pris: 125 kr. for medlemmer / 175 kr for ikke-medlemmer – inkl. kaffe og julegodter.
Tilmelding: Senest 1. december til Rita H. Mikkelsen, mobil på 20989204 eller mail: hoyermikkelsen@gmail.com.
Betaling: Mobilepay 663148 eller reg.nr. 9070 kontonr. 9490816949. (OBS: Noter navne og “Snebørn”)

 


 

Stærke tilbud fra Foreningen Norden

Som medlem af Foreningen Norden Aalborg har du adgang til foreningens arrangementer i hele landet.

TJEK ARRANGEMENTSLISTEN