Udvid din
nordiske horisont
Foreningen NORDEN Aalborgs aktiviteter spænder vidt med det sigte at udvide kendskabet til de øvrige nordiske lande. Det sker gennem bl.a. foredrag, film, rejseaktiviteter, ungdomsudveksling, venskabsbysamarbejde og lignende.
Tanken bag vores forening er, at jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo bedre vi forstår hinanden og jo tættere vi kommer på hinanden – jo dybere bliver forståelsen og venskabet mellem vore lande og folk.
Som en del af Foreningen NORDEN arbejder vi for at styrke det folkelige samarbejde i Norden. Og vi deler visionen, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Kom og oplev
Arrangementer
Kom og oplev spændende foredrag om oplevelser fra Danmark og de andre nordiske lande på udvalgte dage. Vi mødes til hyggeligt samvær og en sang eller to fra højskolesangbogen.
Betaling til de forskellige arrangementer kan ske på konto 9070 9490816949 eller mobilepay 663148.
Se arrangementer i programmet for 2. halvår 2026
Deltag i arrangementer landet over. Som medlem af Foreningen Norden har du adgang til at deltage i den lange række af arrangementer, som lokalforeninger landet over holder. Se arrangementerne på foreningens hjemmeside.
Filmklub Norden
viser udvalgte spillefilm fra de nordiske lande. Filmene vises i den lille biograf CineVista, Kjellerups Torv 2 i Aalborg. SE MERE
Læseklub
Har du lyst til at læse og diskutere litteratur i fællesskab med andre?
Bøgerne, som læses, er skrevet af forfattere bosat i Norden. De nordiske lande rummer mange spændende forfattere. Vi ønsker at øge interessen for nabolandenes litteratur for det nordiske kulturfællesskab.
Vi har i Foreningen Norden Aalborg en læsekreds.
Læseklubben ledes af Linda Esbech, der kan kontaktes på mobil 20610356. Læseklubben mødes hver 6. uge tirsdag formiddag i Frivillighuset i Vejgård, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg.
